Skip til primært indhold

Til medarbejdere

Informationer og vejledninger til medarbejdere på Sygehus Sønderjylland

Klik på + for at hente informationen

Selv når du er hjemme eller på farten, har du mulighed for at tilgå en række af de politikker, retningslinjer og instrukser, der ligger i InfoNet. Du kan tilgå dem via internettet på en hvilken som helst computer, mobiltelefon eller tablet.

Sådan gør du:

  1. Åbn en browser, fx Edge, Google Chrome eller Safari 
  2. Skriv http://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk i adressefeltet (eller klik på dette link).


Du kommer nu ind på en side, hvor du har følgende muligheder:

  • Klik på en håndbogs navn, for at komme til håndbogens forside.
  • Markér en eller flere bokse og søg efter dokumenter vha. søgefeltet i bunden af siden.

Selv når du er hjemme eller på farten, har du mulighed for at logge dig på intranettet fra en hvilken som helst computer, mobiltelefon eller tablet.

Sådan gør du:

  1. Åbn en browser, fx Edge, Google Chrome eller Safari.
  2. Skriv https://intra.shs.rsyd.dk i adressefeltet (eller klik på dette link).
  3. Skriv dit personlige AD-brugernavn og password i login-vinduet 


Du har nu adgang til Sygehus Sønderjyllands intranet - og alle de andre sygehuses og enheders intranet i Region Syddanmark.

Med webmail kan du få adgang til din Outlook-postkasse via internettet - ligegyldigt, hvor du befinder dig og fra en hvilken som helst PC, tablet eller mobiltelefon.

Hvis du ønsker at tilgå webmail uden for regionens netværk, skal du ud over dit AD-brugernavn og din AD-kode også bruge en SMS-kode. For at få den tilsendt, er det nødvendigt at du har brugeradgang til webmail, hvilket betyder, at Region Syddanmark har registreret dit mobilnummer - enten til en arbejdsmobil eller en privat mobil.

Hvis du ikke får tilsendt en SMS, når du forsøger at logge dig ind i webmail, skal du bestille adgang ved at sende en anmodning om ekstra it-adgange via bestillingsformularen på sygehusets intranet.

Gå til bestillingsformularen på intranettet og send anmodning til IT om adgang til webmail

Du får besked via mail, når din adgang er klar.

Sådan gør du:

  1. Åbn en browser (fx Internet Edge, Google Chrome eller Safari).

  2. Skriv https://webmail.rsyd.dk i adresselinjen (eller klik på dette link). 

  3. Indtast dit AD-brugernavn (Brugernavn)

  4. Indtast din AD-kode (Password)

  5. Tryk herefter på ”Log på”.

  6. Indtast den kode du modtager på SMS (Enter PASSODE)

  7. Klik på "Submit"

 Du har nu adgang til din Outlook postkasse, herunder adgang til dine mapper, sendte mails, din kalender, m.v.

Har du brug for hjælp?

Du kan få hjælp til brugen af webmail ved at kontakte IT-supporten på tlf. (799) 70 300

I online hjælpesitet til Umbraco finder du både vejledninger til Umbraco CMS og retningslinjer for indhold og brug af hjemmesiden.

Gå til online hjælp til Umbraco

 

 

Der er ladestandere til opladning af elbiler i p-huset i Aabenraa og på personaleparkering i Sønderborg.

I Aabenraa findes der både ladestandere fra Clever og Spirii, og de kan benyttes af alle.

I Sønderborg er ladestandere fra Spirii på personaleparkeringen, og de kan naturligvis kun benyttes af sygehusets personale. Ladestandere fra Clever til fri afbenyttelse findes på den offentlige parkeringsplads ved sygehuset.

Ladestanderne fra Spirii har dynamiske priser. Det betyder, at prisen pr. kw. bliver reguleret én gang om måneden. Prisen bliver regnet ud fra et gennemsnit af den rå pris på strøm over de seneste tre måneder plus én krone til vedligehold og drift.

Du kan se månedens pris på intranettet.

APPFWU01V