Skip til primært indhold

Forskningskarriere

Her kan du læse om at være forsker på Sygehus Sønderjylland og finde informationer om ph.d.- og forskerveje

Overvejer du at blive en del af forskning på Sygehus Sønderjylland er du meget velkommen til at tage fat i andre forskere på sygehuset, kontakte Forskningsadministrationen eller kontakte sygehuset koordinerende forskningsleder Christian Backer Mogensen.

Karrierestigen er typisk ret fastlagt i forskningsverdenen, og den klassiske vej består af fem trin:

  1. kandidatuddannelse
  2. ph.d.-uddannelse - her læres at forske
  3. postdoc- eller adjunktstilling - her læres at forske selvstændigt i tæt samarbejde med forskningsleder
  4. lektorstilling
  5. professorstilling

Trin 3-5 omtales seniorforskerstillinger. For færdiguddannede læger tilføjes betegnelsen 'klinisk' til stillingen fx klinisk lektor.

Syddansk Universitet har et mentorprogram 'Mentoring for change', som arbejder med at styrke trivsel og ligestilling på tværs af organisationer. I programmet matches ca. 5 juniorforskere (ph.d.-studerende på afsluttende år eller postdocs) med én mentor i en ligeværdig relation, hvor refleksioner og erfaring udveksles. Kontakt Institut for Regional Sundhedsforskning for yderligere information.  

For ph.d.-studerende

Ph.d.-studerende på Sygehus Sønderjylland er oftest ansat på en af sygehusets afdelinger og er tilknyttet Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet. 

På infonet findes retningslinje for ph.d-studerende ansat på Sygehus Sønderjylland, som indeholder mere om ansættelsesforhold og aflønning

Seniorforskere

Seniorforskere inkluderer postdocs, lektorer og professorer. Seniorforskere kan være ansat i delt stilling mellem sygehus og universitet, eller ansat på sygehusafdeling og så frikøbt til forskning. Det er Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet der er tilknytning til. 

På infonet findes retningslinje for forskere i universitetsregi på Sygehus Sønderjylland hvor ansættelsesforhold er beskrevet for de forskellige seniorforskerstilling samt om der er tale om en læge eller anden faggruppe. Læger vil typisk få betegnelsen klinisk lektor eller klinisk professor. 

Yderligere oplysninger kan fås hos:

Lilian Keene Boye

Specialkonsulent

Klinisk Forskningsafdeling på Sygehus Sønderjylland og Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet


79 97 66 19

Rikke Holch Nielsen

HR-konsulent

HR


79 97 60 07

Institut for Regional Sundhedsforskning, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Winsløwparken 19, 3 5000 Odense C


65 50 38 28

Vores erfaring er at det tager typisk et år fra man begynder at tænke på et ph.d. til man indskrives som ph.d.-studerende på universitetet.

Vi har prøvet at skitsere de 5 trin man skal igennem:

1) Opfylde adgangskravene

  • Ansøger skal have en 5-årig kandidatuddannelse eller tilsvarende (ph.d.-bekendtgørelsen)
  • Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet stiller som adgangskrav at ansøger har forskningserfaring (fx forfatter til en videnskabelig artikel, publiceret et abstrakt, præsenteret på en international konference, eller tidligere ansat i en forskningsstilling)

2) Udarbejde projektbeskrivelse og nedsætte vejledergruppen

  • Hvad skal ph.d.-projektet undersøge, hvilke metoder kan bruges til at besvare det, og hvilke vejledere vil kunne hjælpe og støtte for at komme i mål? Til et ph.d. skal der angives en hovedvejleder og op til 3 medvejledere. For at blive ph.d.-studerende på Sygehus Sønderjylland skal hovedvejlederen typisk være en seniorforsker på sygehuset. 

3) Ansøgning om optagelse på ph.d.-uddannelsen

  • Dokumentation for at adgangskravene er opfyldt sendes sammen med en 6-siders projektbeskrivelse til Ph.d.-skolen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
  • Sammen med ansøgningen indsendes forslag til to bedømmere, som kan review ansøgningen. Den ene bedømmer er som regel ansat ved Syddansk Universitet og den anden uden tilknytning til Syddansk Universitet. Begge bedømmer skal være kontaktet af ph.d.-studerende eller hovedvejleder forinden og have indvilliget i at review ansøgningen. 
  • Denne proces tager oftest mellem 3-10 uger

4) Styr på finansiering

  • Ph.d.-forløbet kan først igangsættes, når det er næsten fuldt finansieret dvs. når der er penge til den ph.d.-studerendes løn i alle tre år samt til halvdelen af driftsomkostninger og studieafgift.
  • Relevante fonde skal derfor søges til dækning af løn og drift herunder private fonde. Der er også nogle 'lokale' fonde, som typisk vil blive ansøgt i denne rækkefølge og som tager et halvt år i alt at ansøge: 
    1. Region Syddanmarks Forskningspuljer. Her kan søges om både ph.d.-stipendiat inklusiv studieafgift og tilskud til driftsomkostninger. Der er ansøgningsfrist to gange om året
    2. Sygehus Sønderjyllands Forskningspulje. Her kan søges om både ph.d.-stipendiat inklusiv studieafgift, underskudsgaranti af op til halvdelen af driftsomkostninger samt underskudsgaranti på et års løn. Ansøgninger kan sendes løbende. 
    3. Fakultetsstipendiat på Syddansk Universitet. Her kan søges om et ph.d.-stipendiat inklusiv studieafgift forudsat at de den øvrige finansiering er på plads. Der er ansøgningsfrist fire gange om året. Institut for Regional Sundhedsforskning, er det institut på Syddansk Universitet som Sygehus Sønderjylland er tilknyttet, og som er det institut ansøgningen behandles af.

5) Indskrivning på universitetet

  • Når finansieringen er på plads (dvs 3 års løn til den ph.d.-studerendes samt underskudsgaranti på halvdelen af driftsomkostninger, kontaktes Syddansk Universitet igen og den ph.d.-studerende indskrives på universitetet og kan igangsætte sin ph.d.

Institut for Regional Sundhedsforskning har også en side for ph.d.-studerende, hvor der kan læses mere.

 

Alle ph.d.-studerende på Sygehus Sønderjylland tilbydes eget kontorplads i Klinisk Forskningsafdeling i Aabenraa. Hovedvejlederen er ansvarlig for at skaffe pc mm.

Samarbejdskontrakt

Når du starter på et ph.d-forløb på Sygehus Sønderjylland, opfordres du til at lave en samarbejdskontrakt for at skabe klarhed over gensidige forventninger til samarbejdet mellem afdeling, vejledere og dig som ph.d-studerende.

Vi har udarbejdet to skabeloner, som anbefales at udfærdige på hovedvejlederens initiativ:

Samarbejdskontrakt mellem afdeling, hovedvejleder og ph.d.-studerende

Denne kontrakt anbefales at udfærdige i forbindelse med indskrivning på universitetet.
En underskrevet kontrakt bedes sendes til Forskningsadministrationen, som vil opbevare den sikkert.

Hent kontrakt-skabelon

Samarbejdskontrakt mellem hovedvejleder, medvejledere og ph.d.-studerende

Denne kontrakt udfærdiges på første vejledermøde, når den ph.d-studerende er indskrevet på universitetet.
Den underskrevne kontrakt anbefales at gemmes på et sikkert logget drev, som hovedvejleder og ph.d-studerende har adgang til.

Hent kontrakt-skabelon

PhD Contract of collaboration, English version

This document clarifies supervisors, university departments and PhD students expectations to each other.

Get document

Forskningsadministrationen

Kresten Philipsen Vej 15, 6200 Aabenraa



Mere information:
Kontakt Forskningsadministrationen, hvis du som etableret forsker på Sygehus Sønderjylland har spørgsmål angående praktiske forhold, herunder økonomi, eller hvis du som begyndende forsker vil vide hvordan du kommer i gang med din forskningskarriere.

For at kunne søge en postdoc/adjunktstilling er der nogle akademiske krav, som er listet her

  • Forskningskompetencer - minimum ph.d.-grad/doktorgrad
  • Undervisningskompetencer/erfaring fx i forbindelse med vejledning af bachelor-/kandidat-/ph.d.-studerende og evt. universitetspædagogikum
  • Nationale/internationale videnskabelige samarbejder
  • Deltagelse i videnskabelige organisationer/netværk
  • Erfaring med fundraising
  • Vidensudveksling
  • Evt. erfaring med bedømmelsesarbejde
  • Evt. erfaring med planlægning af symposier eller andre videnskabelige arrangementer samt deltagelse i råds/nævns/udvalgsarbejde
  • Evt. erfaring med ledelse

For at blive lektor på Syddansk Universitet kræves det, at forskeren har taget Universitetspædagogikum.
Dette gælder ikke for kliniske lektorer dvs læger. 

På SDUs hjemmeside finder du information om universitetspædagogikum (Lecturer Training Programme)

Vi har her skrevet nogle stikord til hvad en forsker skal kunne.

  • Klar forskningsplan
  • Publikationer
  • Vidensdeling
  • Netværk
  • Opbygge forskningsmiljø/enhed
  • Tiltrække forskningsmidler
  • Vejledning
  • Klinisk erfaring
  • Forskningsledelse
  • Internationalt samarbejde
  • Konferencer
  • Undervisningsportfolie
  • Udlandsophold
  • Pædagogisk erfaring
  • Projektledelse
APPFWU02V