Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | tysk flag engelsk flag |

Pårørende på sygehuset

Coronavirus - information til patienter og pårørendeBesøgende er velkomne

Patienter kan pt. have max én pårørende på besøg under indlæggelse, eller med til konsultation eller undersøgelse på sygehuset.

Er der for lidt plads i forhold til afstandskravet, kan pårørende blive bedt om at vente udenfor.

Det er uhyre vigtigt, at man husker en god håndhygiejne ved besøg på sygehuset, samt bærer mundbind i situationer, hvor der ikke holdes 2 meters afstand.

 

Vigtige regler i forhold til besøg

For at skabe så gode og sikre rammer som muligt, skal du inden besøget vide:

  • Besøgende skal være uden symptomer på luftvejssygdom -  hoste, forkølelse eller andre symptomer der kan give mistanke om Covid-19

  • Besøgende informeres ved ankomsten til sygehuset om smitteforebyggelse og håndhygiejne

  • Besøgende udfører håndhygiejne ved ankomsten til sygehuset/afsnittet, og når sygehuset forlades

  • For at efterleve afstandskrav på 2 meter mellem patient og besøgende, må der afhængig af forholdene, være 1 besøgende hos patienten ad gangen

  • Håndtryk og kram skal så vidt muligt undgås

 

Det skal du huske, når du kommer på besøg

Sundhedsstyrelsen har lavet retningslinjer og informationsmateriale (plakater og pjece), som forklarer, hvordan du skal forholde dig, når du skal besøge din pårørende på sygehuset

Gå til Sundhedsstyrelsens informationsside og pjece

 

Mød IKKE op på sygehuset, hvis du har symptomer på coronasmitte eller har været udsat for smitte

Hvis du er pårørende til en patient på sygehuset, skal du lige overveje, om der er en risiko for, om du er smittet med coronavirus. I givet fald, vil vi bede dig om IKKE at komme ind på sygehuset.

Du er i risiko for at være smittet, hvis du har symptomer coronasmitte (se symptomerne nedenfor) eller indenfor de seneste 14 dage har været i tæt kontakt med personer, der allerede er smittet med coronavirus eller har opholdt dig i områder med særlig risiko for smitte.

 

 


Hjælp med at forebygge smitte med coronavirus

 

Forbyg smitte med disse 5 råd:1.Vask dine hænder tit eller brug håndsprit2.Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder 3.Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt 4.Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen 5.Hvis du er ældre eller kronisk syg -hold afstand og bed andre tage hensyn

Siden er sidst opdateret 30-09-2020
Sygehus Sønderjylland



Tilgængelighedserklæring | Om hjemmesiden | Sitemap | Kontakt os